Lufttæpper
Klimaanlæg bruger mere energi når det skal nedkøle end opvarme - og efterspørgslen efter nedkøling stiger eksponentielt.
Køling er blevet en del af vores liv, hvad end det er til at gøre folks hjem, kontorer eller biler mere behagelige samt i nogle tilfælde gøre byer generelt mere beboelige. De fleste madvarer er kølet ned eller frosset ned. Medicin, herunder også vacciner, kræver nedkøling. Generelt er mange brancher afhængige af køling. Hvis vi stoppede med at nedkøle datacentre, ville internettet kollapse inden for få minutter.
Kunstig køling er et relativt nyt fænomen. De første klimaanlæg til husholdningsbrug blev lanceret i 1914 og de første køleskabe i 1930. I 1950’erne havde klimaanlæg sit gennembrud i USA. Klimaanlæg var oprindeligt opfundet til maskiner, så de kunne fungere mere effektivt. Dette var ikke skabt for at øge den menneskelige komfort, men det blev hurtigt klart, at det også forbedrede den menneskelige effektivitet betydeligt.
Klimaanlæg redder endda liv. Hedebølger kan føre til helbredsproblemer og forårsage øgede dødsfald som følge af hjertekar- og lungesygdomme.
Klimaanlæg bruger mere energi end det opvarmer og efterspørgslen efter køling, især klimaanlæg, stiger eksponentielt grundet en varmere klode og en hurtigt stigende middelklasse i flere lande. Klimaanlæg står i dag allerede for ca. 40% af elforbruget i Bombay, Indien. Mere end det halve af Saudi Arabiens forbrug om sommeren går til el, som bruges til klimaanlæg. Selv i Storbritannien står klimaanlæg og køling for næsten 20% af det totale elforbrug. USA (population: 318 million) bruger mere energi til køling end Afrika bruger af energi i alt (population: 1,1 billion).
Ifølge EU vil den energi, som bruges til at nedkøle bygninger i Europa sandsynligvis stige med 72% de næste 15 år, mens energien der bruges til opvarmning, vil blive reduceret med 30%.
Udfordringen med at øge energiforbruget til afkøling ligger i, at forsøge at reducere efterspørgslen efter køling ved at designe forbedrede bygninger. Heri ligger, at effektiviteten af køleprocessen øges, hvilket sikrer at energien udnyttes bedst muligt. Gennemtænkt design og ny teknologi kan minimere eller endda helt eliminere behovet for klimaanlæg.
For eksempel ved at undgå mørke udvendige overflader, bruge træer til skygge, isolere bygninger og bruge moderne vinduer, som lukker lyset ind, men reflekterer varme. Disse kan være dyre at installere, men kan reducere behovet for koldere luft og dermed omkostningerne ved at levere den.
En nem måde at reducere energiforbruget på et klimaanlæg er ved at minimere tabet af kølet luft gennem døre og åbninger ved hjælp at lufttæpper.
I en bygning, hvor døre åbnes og lukkes for at personale og maskiner kan komme igennem, eller hvor døren står åbent hele dagen, går en masse energi tabt ved at bruge unødigt meget køling på den luft der kommer ind. Med lufttæpper, som er en effektiv og usynlig dør, skabes den optimale løsning, hvor klimaet indenfor bevares og den varme luft udefra holdes ude. Et lufttæppe er især meget effektivt når de bruges i bygninger, der er nedkølet med klimaanlæg eller i et kølerum. Thermozone teknologien med sin nøjagtigt justerende lufthastighed, giver en konstant beskyttelse i hele åbningstiden af døren/porten. Fricos lufttæpper giver den mest effektive adskillelse af temperaturzoner med det lavest mulige energiforbrug, uanset om det er varmen eller kulden du vil holde indendørs.
Uden lufttæpper strømmer den dyre nedkølede luft ud.
Med et lufttæppe er der en effektiv adskillelse af luft mellem to temperaturzoner.