Lufttæpper industri
Hvis du er på udkig efter et lufttæppe til en port med ca. 6 meters højde og 12 meters bredde – så læs videre! Vores nye produkt UF600 skaber en særdeles effektiv luftbarriere i store industriporte.
UF600 skaber ikke alene den største luftbarriere på markedet – det er også energieffektivt og har sin udløbsåbning i gulvniveau. Vi mødtes med Gerlinde Fuss, Key Account Manager hos Frico i Tyskland, som har arbejdet inden for branchen siden 1986, for at få en snak om dette nye produkt.
Det, der er unikt for denne type lufttæppe, er, at der presses luft ud ved meget høj hastighed – op til 40 meter pr. sekund – gennem en lineær dyse, der sidder i en smal spalte i gulvet, enten inden for eller uden for portåbningen. Dette giver en meget effektiv beskyttelse mod at der strømmer kold luft ind i bygningen. Og endvidere er den meget store luftbarriere, som UF600 skaber, unik – det er den største på markedet.
Produktet består af en eller to søjler med luftindtag, lyddæmpere og aksialblæsere samt en gulvkanal med en spalte i gulvniveau. Gulvspaltens bredde beregnes individuelt for hver portåbning i vores egen CFD-software (Computer Fluid Dynamics). CFD-analysen benyttes også til at optimere motorens ydeevne.
Søjlerne kan placeres på valgfri side af portåbningen. Når der er behov for to søjler, placeres de med en på hver side. Da luftindtaget bør være over portåbningen ved indendørs installation, er der nogle gange behov for en søjleforlænger. Endvidere er dysespalten i UF600 rettet ca. 15 grader udad for at kompensere for den indadgående luftstrøm, der skyldes undertryk i bygningen.
Via en særlig aksialblæserkombination dannes der en høj luftstrøm, og der opbygges et højt dynamisk tryk. Dette tryk strømmer mod kanalens og dysens interne modstand. Modstanden kan være op til 2000 Pa og skaber derfor et meget effektivt lufttæppe.
UF600 findes i seks forskellige størrelser, beregnet til porte, der er fra tre meter høje og fire meter brede, til porte, der er op til 6 meter høje og 12 meter brede. Afhængigt af, om enheden installeres inde i eller uden for bygningen, vil dysens bredde og vinkel blive installeret forskelligt.
Den største fordel ved at bruge UF600 er, at der kan opnås gevaldige energibesparelser. Endvidere vil du opnå et meget behageligt og sundt indemiljø for det personale, der arbejder inde i bygningen, selv med en stor port, der er åben hele tiden.
Uden UF600 ville man miste en masse varm luft, og man ville være nødt til at benytte en større varmekapacitet til at skabe et behageligt indeklima. I sidste end ville det være ensbetydende med høje energiomkostninger og mere sygdomsfravær blandt personalet.
Ja, det tror jeg. Industrimarkedet er stort, og kunderne efterspørger lufttæpper som UF600. Den største udfordring lige nu er at uddanne salgspersonalet i UF600's ydeevne, hvordan det benyttes til at beskytte mod koldt træk, hvordan varmetabene kan reduceres, dets tekniske specifikationer, hvordan det kan installeres og så videre. Det er også meget bedre for kunden, hvis vi kan komme ind i en tidligere planlægningsfase ved nybyggeri.
Vi er faktisk helt alene med dette produkt på markedet! Hvis kunden ønsker et lufttæppe til meget store portåbninger, er der egentlig ikke nogen andre valgmuligheder. Et almindeligt lufttæppe kan ikke håndtere disse store portåbninger. Vi har den erfaring, der skal til, for at forstå, hvad kunderne har behov for. Når vi sælger UF600, er motormodulerne standardprodukter, men alt andet – blæsere, kanaler, dyser osv. specialbygges. Det betyder, at vi leverer enheden med den nøjagtige ydeevne til hver specifikke portåbning. Vi sælger en komplet installation, der er mere som en totalløsning – inklusive energieffektiviteten.
Vi udvikler i øjeblikket en række komponenter som for eksempel lyddæmperne. Disse lyddæmpere spiller en væsentlig rolle, ikke mindst fordi de skaber mindre tryktab og giver en reel reduktion af det støjniveau, der forårsages af blæserne og luftstrømmen. Endvidere videreudvikler og optimerer vi designet af blæservingerne, ventilatorhjulene og hele aksialblæseraggregatet for at opnå endnu højere virkningsgrad med et mindre energiforbrug.